Love Shop er tilbage med ‘I Love You, Goodbye‘
Af Jon Kiellberg
Alt er på spil igen. Alt på et bræt. ’Nothing Has Changed, Everything Has Changed’, som Bowie sang på ’Sunday’. Eller som Jens Unmack skrev til nummeret på ’Det løse liv’: ’For evigt, forandret, for altid, forundret’. Love Shop kaster sig endnu en gang ud for mågerne og ud på en mørk og urolig skovsø – befolket af fuldblods heste og poetisk friktion. Det er umiskendelig Kærlighedsbutikken. Men noget er forandret. Væk er den mangeårige guitarist Mika Vandborg. Ind er kommet Rune Kjeldsen (Savage Rose, C.V., Kira and the Kindred Spirits m.fl.).
Hello elektropop – I LOVE You, Goodbye old SHOP. Vi taler ikke om stunde null eller en revolution. Mere end transformation. Som tidevandet der transcenderer, og aldrig er det samme, når det rammer bredden. Albummet falder punktligt to år efter ’Blues Europa’ udkom. Sådan har det været siden gendannelsen med ’Frelsens Hær’. Det er konsekvent. Det samme kan man sige om det nye udspil. Det er fyldt med elektroniske brudflader og klangbunde – som både skaber en større stoflighed i sangene og en ny vitalitet hos bandet på ’I Love You, Goodbye’. En ny vægtløshed har sneget sig ind. Og vi skal tilbage til ’Skandinavisk lyst’ for at finde et så sammenhængende lydtapet. Men hvor det nye album skaber en langt mere urovækkende, sfærisk elektronisk dybde. For der er noget foruroligende i de melankolske klange.
LS har i mange år haft Dannebrog som baggrund til deres koncerter. Blandt andet for at generobre flaget fra Dansk Folkeparti. DF der kidnappede flaget for at definere Danmark som et lille småracistisk og i sig-selv-nok-land med et mindreværdskompleks som en østjysk motorvej. Men på indercoveret ’I Love You, Goodbye’ er flaget gået på halv. Nogen er død. Noget er gået tabt. Måske bekendte i de hvide, smalle baner på kokainvejen? Måske fordi Jens Unmacks harddisk under tilblivelsen af albummet brændte sammen. Måske er det en slet, skjult og smuk reference til de to gamle musikalske legekammerater, Hall og Hassig.
Fold af fuldblods travere
’Spillet er en stolt hest
hvid som kokain
så den løbe bort
troede den var min’
Sådan starter pladen. Sådan lægges der ud. Den hvide hest som symbol på coke. Som vi kender det fra Laid Backs ’White horse’, Deftones´ ’White Pony’ eller Goldfrapps´ ’Ride a White Horse’.
Sangen signeret som ’Hjertet En Hjemløs Hovedvej’. En smuk titel, der vækker minde om den stærkt bevægende antologi; ’Hjertet er en fold med heste’ om, hvordan psykiatrien presser individualitet ud af de psykisk sårbares sjæl. Den kan varmt anbefales. Og så kunne det være en titel, som snildt kunne blive til en kommende efterårsklassiker.
Der er noget med Unmack og heste. Bare tænk på hans soloplade ’Dagene løber som heste’. Coveret på den nye album afbilleder en hvid hingst, der stolt galoperer gennem det sølvbeklædte landskab. På et af albummets højdepunkter, ’Kongedybet” Spiller rytmegruppen Nis Tyrrestrup og Thomas Duus et eminent tungt beat – som lyder af voldsomme hestehove over Fælleden, der krydser sit spor over Kongens skov:
’Jägermeistergrøn
junirank
bølger bøgen skøn
kongedyb
kongedyb’
Og når man selv er ud fra en tredje generation af en hestefamilie, som er opvokset tæt på hestefolde og Kongelunden, så var det vores sportsgren. Her er hesten symbol på storhed, prægtighed, sårbarhed, frihed og (frit)fald. Og for at blive i samme løbebane og fra hestens egen mund: Så løfter bandet barren med en form for melankolsk-Morricone i en tid, der aldrig var der, aldrig kom. Men altid med et gryende håb. For selvom Love Shop og Jens Unmack er formet af New Romantic, New Wave og punk – forfalder Jens Unmack aldrig til en triviel længsel. Mere en poetisk og musikalsk strømpil efter noget, som betyder noget, vil noget, noget man kan slå sig på – præcis som et levet, mærket liv.
Synthpop – der skærer ned i vrimlen
Der er ingen tvivl om, at ’Kors i Dit vindue’ er ægte, nordisk elektropop. Et lille ekko og uptempo af Kraftwerks ’Metropolis’ og tidlig Depeche Mode fra ’Some Great Reward’.
’Et kors i dit vindue
fuldmåne bag mørket
du ser op bag himlen
og flyene der svæver
langt ude fra verden’
Det er sublim synthpop. Og de utvetydige og fragmenterede poetiske ord frembringer billeder lige fra de første kvindelige pionerer på Københavns Universitet, mørklægningsgardiner under 2.verdenskrig og ’Flyvere i natten’ af Larsens ’Kielgasten’. Mon ikke ’Kors i Dit vindue’ bliver en fast del af bandets repertoire de næste par år? Det er lydarkitekten Mikkel Damgaard i sit fineste mørke lydhjørne, hvor et hav af understrømme af toner og klange – løfter sig og sprede sine vinger udover byens tage. Det er sjældent hørt så gennemført fra hans hånd. Og vi bliver samtidig beriget med en sfærisk guitarsolo fra Kjeldsen som et skær fra Hilmer Hassigs velmagtsdage.
…Før lyset slukker mig
Der er mange ting at fremhæve på ’I Love You, Goodbye’. Udover de åbenlyse musikalske kvaliteter, som erobrer nyt terræn. Så er der kommet mere nærværende tekster – ord du kan skære dig på. Ét er storbys, litterære og kulturelle referencer i teksterne. Det ved vi, at Jens Unmack mestrer. Men teksterne går denne gang tættere på, nærmere som et tekstliv på et knivæg. Der, hvor der er alt at miste, intet at fortryde, hvor livet har været fortyndet af fristelser – og døden i snigende grad banker på hjertets hoveddør. Lige der fremstår Love Shop, som et af de få orkestre herhjemme, som tør bruge sjælens fremkaldervæske uden filter. Det ser vi på førstesinglen; ’Sølvstjerner af Guld’. Alene titlen er en smuk, drømmeagtig selvmodsigelse. Et spænd mellem fantasi og nøgen realisme. En umulig skinnende skønhed af noget, som måske aldrig var der – eller kom.
“Den blå buket af aftener
der brænder på et bord”
En af de andre linjer fra samme sang – er som et minde, der brænder i hukommelsen, en gammel intensitet – der aldrig kan gentages eller genopdages.
På forunderlig vis har Love Shop på de seneste udgivelser fået det til at lyde som om, at det er deres afskedsalbum. For hvis det er rettesnoren og kongstanken – så sætter du netop alt i spil og skaber en særlig intensitet. Hvis det her album måtte være det sidste – så ville det være en værdig svanesang:
’…Der er kun en ting jeg mestrer nu
det er den kunst at sige farvel
kun værdig sorg vil stå som afskedskys
bag det blafrende gardin
den fortæller du var min
og jeg skulle aldrig sige nej’
‘I love you goodbye’’I Love You, Goodbye’ må, her på falderebet til et nyt år, stå som et godt bud på et af 2025 bedste danske udgivelse