Decorate. Decorate. når kunstnerisk højdepunkt – musikalsk såvel lyrisk – på uventet comeback-plade.
Af Rune Hausner, skribent på Unoder
Decorate. Decorate. er tilbage med første nye album i mere end 15 år. Postpunk-bandet leverer stadig dansable hits til jukeboksen på indiediskoteket, og ved første lyt virker det næsten til at bandet bare har fortsat hvor de slap tøjlerne. Var der ikke mere til historien, så kunne anmeldelsen for så vidt stoppe her. Men det er heldigvis ikke hele historien. Der er mere mellem himmel og jord på noget så sjældent anno 2025 som et dansk postpunk-album, der emmer af lyrisk overskud og rendyrket spilleglæde i det mørke, dybe register.
Tilbage i 2008 bragede Decorate. Decorate. gennem lydmuren herhjemme med minialbummet Normandie, som ramte skiven rent inden for tidens typiske postpunkede lyd. En tid hvor rockmusikken endnu ikke var bandlyst fra dansk radio. De samtidige musikalske inspirationer fra udlandet stod klart, og et vel nok tydeligt nik til postpunkens førsteforkynder, Ian Curtis, fra Joy Division kunne findes i forsanger Asbjørn Auring Grimms vokal, som stod klart i albummets epicenter. Normandie var forfriskende veloplagt og havde masser af catchy melodier. Albummets formel var enkel men effektiv, men som viste sig også noget begrænsende. Hvert nummer var afhængig af et godt guitarriff eller distinkt synth-tema.
Bandet fik fortjent en masse omtale, hvilket kulminerede med koncert på Roskilde Festival og endda tv-tid på DRs sparsomme musikformidling. Måske gik det for hurtigt?
Allerede året efter fulgte albummet Instructions, hvor idéerne var knapt så klare som på debuten. Hvad værre var, så syntes spilleglæden i nogen grad at have forladt gruppen. Pladen virkede en kende for forceret og ulødigt massiv. Her var ingen lys for enden af tunnelen eller måske lyrisk tebrev at godte sig på.
Om det var tiden, som i de år løb fra postpunken, eller om ideerne udeblev vides ikke. Bandet gik ubemærket på pause på ubestemt tid, indtil der i sensommeren 2022 stod med småt i avisen, at bandet skulle spille et one-off gig på Loppen. Med afmålte forventninger drog denne anmelder af sted, men blev ganske enkelt blæst bagover af et energisk liveband sprængfyldt med vitalitet med tilføjet shoegazy støj. Et spørgsmål pressede sig på den aften: kommer der virkelig ikke mere fra Decorate. Decorate.?
Swerve of Atoms
Efter endnu flere glimrende liveoptrædener og et par indvarslende singler har albummet Swerve of Atoms endelig ramt æteren i november 2025.
Lad det være sagt med det samme. Paletten er udvidet på dette langt mere modne udspil end forgængerne. Bandet er udvidet til en sekstet med keyboardspiller Kristian Nygaard Olsen. Kompositionerne er blevet mere avancererede og fyldige uden at være på bekostning af melodierne.
Måske er der knap så mange hurtige kalorier i form af effektive hooks, men til gengæld er der så meget mere tekstur og bund i numrene, at kostplanen for denne vinter er opfyldt. Produktionen har været lagt i hænderne på Brian Batz (bedst kendt fra Sleep Party People), som muligvis er kongerigets pt. bedste mand til at producere i denne genre. Albummet lyder i hvert fald enormt godt, og langt over dansk standardvare.
Om tingenes natur
Titlen Swerve of Atoms henviser til den romerske digter og naturfilosof Lucretius værk On the Nature of Things. Her beskrives verden som bestående af spinnende atomer, der sværmer og kolliderer ind i glemslen, men stadig vil nogle atomer afvige sin bane, og heraf opstår det uventede; noget vil afvige fra naturens determinisme, grundet en art fri vilje. Det er let at sammenholde denne teori med bandets genkomst; skabertrangen og nødvendigheden ved at være tilbage. Og med sikke et album.
In a room full of sun – with a lung full of air
Albummet åbner med A Sun, der er storladen og monumental i sin opbygning. Her er god plads til sanger Asbjørn Auring Grimm til at folde sin lyrik helt ud. Uden at blive alt for tekstnær, så refereres her til elementerne; sol, luft, vand og jord. Mennesket påkalder gud, manden påkalder kvinden. Jovist, albummet hænger sammen i titel og udtryk.
Dernæst følger den progressive Paper Clouds, som udmærker sig med en utrolig flot produktion. Alle instrumenter står krystalklart, mens nummeret kulminerer i ren shoegazy støj. Det er lækkert og ganske enkelt fremragende.
Ligedan kan Something To Hide fremhæves. Nummeret har tilsvarende progressiv opbygning og støjmur i sig. Det er bemærkelsesværdigt hvor elegant og ingenlunde forceret nummeret lander i en episk afslutning.
Singleforløberen Surface Tension, er med sin hook-line “…it’s just a state of the mind” og den pulserende bas, et godt bud på årets bedste alternative rocknummer at danse til.
Pladens sidste skæring Utterly Changed into Fire lader albummets tema kulminere: elementerne ind i ild. In this cold world, why not turn into fire? Det er fint, enkelt skrevet. Det er postpunk i sin essens – opdateret til 2025.
Falling out of your mouth – as a swerve of atoms
Må lykken tilsmile Decorate. Decorate., at bandet kommer ud på de danske spillesteder i 2026, og får lov til at præsentere dette flotte værk til landets rockmenigheder. Der er som sagt masser af spilleglæde i bandet og på albummet. Et stille ønske herfra kunne være at Roskilde Festivalen genopfinder de notoriske natkoncerter på Pavillon scenen, og lader Decorate. Decorate. få den anerkendelse, som bandet gør sig fortjent til med dette mesterlige comeback.