Naja Rosa har udgivet en meget smuk og eventyrlig sang om døden, kærligheden og livet. Og sammen med sin egen datter har hun sat ord på alle de svære, über-skønne og umiddelbare spørgsmål, som børn stiller til os og omverden. Det er Naja Rosas første single på dansk. Og det kunne meget vel gå hen at blive en klassiker blandt børnesange
Af Jon Meyer Kiellberg, musikskribent på Unoder
’Jorden drejer rundt
Lukkede øjne stille mund
Sover de døde på månen
Og alt det vi passer på
Og alt det vi ikke kan forstå
Sover de døde på månen’
En dag på vej til børnehave stillede Najas datter, Rita, et af de helt særlige, ærlige og eventyrlige spørgsmål, som kun kan børn kan stille: ’Sover de døde på månen?’. Dét spørgsmål bragte ifølge Naja selv med ét minderne tilbage til Najas egen fars død for 20 år siden. Thomas Koppel døde foran klaveret i Puerto Rico. Den nat kiggede Naja Rosa op på fuldmånen og tænkte: At der måtte far være lige nu. Så på mange måder blev den nye fine sang ’Sover de døde på månen?’ både en hyldest til sin far og samtidig en sang, Naja skrev sammen med sin egen datter. Lige præcis dér, hvor hver generation giver det fineste videre til den næste. Der, hvor der opstår noget særligt, noget magisk og noget, vi faktisk ikke kan beskrives helt med ord…….
Naja har netop skrevet sådan en sang med det helt essentielle spørgsmål: Hvor bliver vi af, når vi dør? Hvor går vi hen, når vi længere er her? Det kan ingen svare på. Måske kun de døde. Men vi får ikke svar fra dem, før vi dør, fordi vi lever. Og hvem ved, om vi får svar, når vi selv er borte? Sangen er samtidig en forbindelse til de døde. At selvom vi ikke længere har de særlige mennesker blandt os, så er de der alligevel. Ikke et hvilket som helst sted. Men måske på månen.
DEN MYTISKE MÅNE
Månen har alle dage været draget af mennesker. Fra urtiden, stenalderen, fra forskellige folkeslag og til den dag i dag. Fordi MÅNEN balancerer på kanten mellem vores hjemmevante omgivelser på Jorden og det store, ukendte verdensrum derude. Den styrer tidevandet med sin tyngdekraft og påvirker rytmen i naturen. Og så har den altid hjulpet os med at markere højtider, med at måle tid og styre kalendere. Og så er månen samtidig et pejlemærke og et holdepunkt: Månen kan du altid se over hele kloden. Og så har den fascineret os så meget, at den har påvirket kulturlivet og være kunstneriske referencer i bøger, film, scenekunst og i musik. Bare tænk på Good Ol´ Frankie Boy med ’Fly Me To The Moon’, Sade ’The Moon and the sky’, R.E.M.s ’Man on the Moon’ og albums som Airs ’Moon Safari’ eller det udødelige 1973 album med Pink Floyd: ’The Dark Side of the Moon’. Fem år efter Savage Roses udgav deres debutalbum. Året efter Savage Roses skelsættende første album, satte det første menneske satte sine ben på Månen.
Så ja. Det gyldne, hvide og lysende himmellegeme har altid været genstand for drømme, fantasier og nærhedsoplevelser af rummet og sig selv som menneske. Som kunsthistoriker Marie Laurberg, der er ansat på Louisiana, udtalte for nogle år siden: ’Månen føder forestillingsevnen og det digteriske i mennesker, og det har den altid gjort’. Eller som den argentinske forfatter Jorge Luis Borges skrev i slutningen af 18-tallet:
’Månen (har) altid (været) spejlet på menneskers drømme’.
ET STED DE ER
Derfor er Naja Rosas nye, single så rørende, rammende og kærlig. Den er helt sin egen og på en eller anden måde en meget fin børnesang. For jeg tænkte første gang jeg hørte den, at den lød som en børnesang. Og i min verden, så er det at skrive børnesange – noget af det fineste at skrive. Og så er sangen tilmed skrevet sammen med sin egen datter. Det samme skete, da Naja var otte år gammel. Der brugte Thomas Koppel Najas digte i symfonien Europa – en symfoni for Europas børn. Og på den måde bliver der skabt en meget fin forbindelse mellem generationer, hvor de musikalske indtryk og aftryk inspirerer hinanden. For mig personligt kunne jeg med det samme relatere mig til ’Sover de døde på månen’.Ikke kun fordi min barndom var fyldt med Savage Rose, som vi børn og voksne dansede og drømte til. Men fordi mine sønners farfar døde for to år siden. Og hvordan skulle jeg forklare min dengang halvanden årige søn, hvor farfar var kommet hen? For mig var himlen alt for abstrakt. Og her var månen et langt mere konkret sted, hvor farfar kunne være, vinke eller sove. Og så har mange børn en helt særlig evne til at opdage månen før os voksne. Sådan er det i hvert fald med min lille dreng, når han peger op og siger: Se månen.
Så ja det er en fortryllende og meget hjertelig sang. Og dejligt at høre Naja Rosa synge på dansk. Og når man så hører sangen – måske sammen med ens børn – kan man samtidig læse Ib Spang Olsens eventyrlige værk: ’Drengen i månen’. Om en måne der en dag ser sit eget spejlbillede og sender månedrengen ned for at finde den anden måne.
‘Jorden drejer rundt
Lukkede øjne stille mund
Sover de døde på månen?
Og alt det vi passer på
Og alt det vi ikke kan forstå
Sover de døde på månen?
Hør hvor natten den kalder
Hold mig nær
Ingen gør ondt eller sårer
Lige her
Vidste du – vidste du – hvad vi ku
Hvis vi holder fast i det hele lige nu
Når jorden drejer rundt*
Lukkede øjne stille mund
Sover de døde på månen?
Og alt det vi passer på
Og alt det vi ikke kan forstå
Sover de døde på månen?
Ai, ai aii – lys på mig
Gør mig stærk
På min vej
Hør hvor morgen den kalder
Og alt vi så
Vi mødes igen
Du min elskede
Og alt vi når
Vidste du – vidste du – hvad vi ku
Hvis vi gav slip på det hele lige nu
Mine arme holder om tiden
Som løb fra os
Til sted hvor alt varer evigt, evigt, evigt
Jorden drejer rundt
Lukkede øjne stille mund
Sover de døde på månen?
Og alt det vi passer på
Og alt det vi ikke kan forstå
Sover de døde på månen?
Ai, ai aii – smukke ven – lys på mig
Gør mig stærk
På min vej
Ai, ai aii – smukke ven
Flyver op vi ses igen
Jorden drejer rundt
Lukkede øjne stille mund
Sover de døde på månen?
Medvirkende på sangen:
Naja Rosa Koppel – lead vokal
Una Skott – guitar og kor
Simon Toldam – synths, keys og piano
Jacob Haubjerg – bas og kor
Anders Holm – trommer og kor
Sofie Birch: kor
Kirse Frey Etefors og Rita Uma Koppel: børnekor
Jonas Due: Horn
Anders Christophersen: bas, guitar, produktion, mix
Brian Mørk Hansen: mastering
