Tag: Årets album

Året har budt på et væld af store og små udgivelser fra gamle kendinge, nye stjerner på musikhimlen og albums, man ikke lige havet set komme. Her er mine bud på de fire bedste udenlandske udgivelser fra 2025

Af Jon Kiellberg, skribent på Unoder

1. ROSALíA: LUX
2. Pulp: MORE
3. Suede: Antidepressants
4. Mavis Stables: Sad and Beautiful World

1. ROSALíA: LUX – Flamencoens svar på Wagner

Ja, det er jo nærmest trivielt, at skulle tilslutte mig det spanske kor – og kåre LUX som årets helt store album. Der har ellers været mange at vælge imellem. Det har igen været et rigtig godt år for udenlandske musikudgivelser. Jeg tilslutter mig – fordi jeg ganske enkelt ikke kan komme uden om Rosalia! 

Jeg elsker genreskabende musik. Eller crossovers, som blender musikgenrer på den mest opsigtsvækkende måde. Alle de uventede ting – der vælter ned over én. Og for sådan én halvgammel rocknørd – skal der en del til for at vække mig fra rocken- og poppens gravkiste. Som da jeg slentrer ned ad Dybbølsgade for at hente Mr. Bungles genudgivelse ‘Disco Valente’ og med ét blev taklet så eftertrykkeligt af nye toner i hørebøfferne. Og ja taklingen kom i år fra Rosalía med hendes nye magnum opus: LUX. 

ET NYT MUSIKALSK, MAKSIMALISTISK KOMPAS

Det er vanvittigt, voldsomt, komplekst, storladent og pompøst. For meget og måske ikke. Albummet er skrevet som klassisk musik med partiturer og noder. Her er ingen nemme løsninger eller overspringshandlinger. Det er nærmest som at høre en moderne popudgave af Wagner eller Vivaldis sommer på speed. Det er grandiost på alle planer og man sidder stakåndet tilbage, når pickuppen rammer de sidste riller. Rosalía har med et trylleslag gjort mere for klassisk musik og operaen – end vi har set siden Pavarottis storhedstid i 80érne. Denne gang rammer LUX det helt unge publikum. Og som en operaelsker som mig, så er det glædens musik år, når der kommer så banebrydende ny musik – og unge ikke alene skal traves med AI-musik, R&B-hip hop trukket i en automat af autotunes og backtracks. LUX er overvældende og et enormt fascinerende bekendtskab, hvor Rosalía synger på hele 14 sprog. Blandt andet mandarin, fransk, hebraisk, tysk og selvfølgelig spansk! Det helt store hovedhit er ’Berghain’, hvor hun sammen med Björk og Yves Tumor sætter nye standarder for klassisk kor og popopera med grænseløs fantasi, maksimalisme, kunstneriske eksperimenter og med et uhørt genrebrydende mod. Sangen referer til en af de vildeste klubber i Berlin, et råt kultursted – som er et gammelt kraftværk.

‘Det er ’Like A Prayer’ version 2.5. Det er musisk megalomani uden et Madonna-kompleks’

ET STORT INSPIRATIONSKATALOG

Albummet vækker minder om overrumplende albums som Kanye Wests ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, Kendrick Lamars ’To Pimp a Butterfly’, Kate Bushs debut ’The Kick Inside’ og Björks ’Post’. Du bliver forpustet, mister mælet og tænker. DAMMMM.  

Som at høre ’Turn The Page’ med The Streets for første gang eller de første toner fra Billie Eilish, da hun kom frem. Som et stort inspirationskatalog.  

Det er originalt og med en utrolig stor opfindsomhed. Den ene minut befinder du dig i Siena og hører en lille pigestemme fra en balkon. Det næste øjeblik er du i Compton og hører buldrende basgange og trommer fra underverdens gaderappere. Og puf så er du landet i Wien og hører klassiske strofer, der strømmer ud fra ’Staatsoper’ og lander til sidst på en fortovscafé i Cannes, hvor tjeneren rapper sine krav om drikkepenge. Det er ’Like A Prayer’ version 2.5. Det er musisk megalomani uden et Madonna-kompleks.

Nu er det jo årets første dag her i 2026. Så på mange måder, så tænder Rosalía en funklende nytårsfontæne, der gavmildt spreder musikalske guld- og sølvstjerner ud på en frostklar nattehimmel.

2. PULP: MORE

Pulp er endelig tilbage efter 24 år. Og det har bestemt været ventetiden værd. MORE er et charmerende bekendtskab med forførende melodier og en Jarvis Cocker med en stadig syleskarp pen, der spidder alt og alle. Som en samfundsprofessor fra Oxford universitet tager han temperaturen på samtidens anormaliteter og giver et eftertrykkeligt lårspark til livets konformitet og trivialitet. Pulp spillede på Way Out West i sommeren 2024. Og skulle du have mulighed for at høre dem – så gør det. Det var berusende.

3. SUEDE: ANTIDEPRESSANTS

Suede er langt fra et nostalgiband, der hviler på de gode, gamle Brit-dage i 90´erne. De har med en enkelt pause spillet og udgivet kontinuerligt. I 2025 er de tilbage med Antidepressants – der er råt, rocket og med en energi, som vi ikke har set magen til siden ’Dog Man Star’.  Det er min generations glamrock – og Brett Anderson – synger stadig ud fra sjælens skygger og byens mest beskidte rendesten og lurvede bæverdinger. Den 7. marts spiller de i København igen. Og jeg er sikker på, at det bliver et hårdslående gensyn med alle sangene om the misfits og outsiderne.

4. Mavis Stables: Sad and Beautiful World

Den Chicago fødte soul- og gospelsanger er tilbage med et hjertevarmt og charmerende album. Hun er samtidig menneskeretsforkæmper og har været det siden 1969. Det nye album hedder meget passende ‘Sad and Beautiful World’ – som både rummer alvorens sprækker med krige og kriser – men også om de nære fællesskaber og troen på, at kærlighed måske er vores eneste chance i en tid, hvor tempoet konstant er som en ustoppelig centrifuge. Mavis Staples deler både ud af sine kærlige ord – men giver også som en ældre bedstemor – sine alvors ord med på vejen om tidens tilstand. Et skønt album på flere planer. Hørte hende på Way Out West i sommers i Göteborg, hvor hun gav en medrivende og henrivende koncert. Hør hende hvis du får mulighed for det.

Godt nytår !