Hempler er henrivende som ordensduks mellem storbyens favn og far i ingenmandsland på den måske ikke SÅ svære toer. Den gamle libertinerpoet spiller igen kispus med os – på en metaplanet befolket med alter egoer, alias‘er og rockstar personas.
Af Jon Kiellberg, skribent på Unoder.dk
’Siden sidst
Er der ik’ rigtig sket mere
Nye lyttere
Kan sagtens stå på her
Uden videre kendskab
Til bagkataloget
Selvom jeg lettede
Røven fra guldskeen
Og skrev sangene
Til ”Kuffert Fuld Af Mursten”
Er jeg væsentligt mindre
I zen end jeg troede’
(Fra sangen ’Lukket Fest’)
Selvfølgelig kan du nu stige på Hempler-karavanen som ny lytter. Men det vil alligevel og trods alt være de færreste – som overhørte debuten fra 2019. Den gav så voldsomt et vulkanudbrud i rockland, at kollegaerne i branchen tænkte, hvad fanden skete der lige der, holdt vejret og overvejede, om de ikke skulle tage på et skriverefugium et års tid i Sydfrankrig. ’Kuffert Fuld Af Mursten’ tog røven på alt og alle. Og så gik der alligevel syv år – før vi igen fik nye noter, fabulerende rim og poetiske pop-perler på det snorlige kridhvide papir.
Ingen kære mor – med Hemplers mange ord
På ’Ordensduks..’ hæver Hempler igen barren for dansk poplyrik og poesi. Han er en af landets ypperste sangskrivere – på trods af, at det kun er hans andet album på dansk. Det er en crooner-connaisseur fyldt af liv, melankoli, humor og forfinet verber mellem Festen, Familien og Forførerens fristelser.
Claus Hempler er en mand af mange ord. O R D som spidder alt og alle – og ikke mindst sig selv. Som han synger på ’Lang Lang Dans’ på forrige skive: “Jeg er et talende vandfald…”. Og lad mig slå fast med det samme: Hempler lider ikke af skriveblokering, han har mange eminente ord i sig. Og på ’Ordensduks I Ingenmandsland’ hæver han igen barren for dansk poplyrik og poesi. Han er en af landets ypperste sangskrivere – på trods af, at det kun er hans andet album på dansk.
Som Hempler selv fremhævede, da pladen udkom, at; …”Der er mange som vil tale om teksterne. Men for mig (Hempler) så er det vigtigt, at numrene er født som sange. Hvis jeg havde skrevet en bog eller en digtsamling, så havde det været noget helt andet. Jeg bliver meget tændt på rim”.
Det er en crooner-connaisseur fyldt af liv, melankoli, humor og forfinet verber mellem Festen, Familien og Forførerens fristelser. Uanset hvordan man end vender og drejer det – så er Hempler på dansk et helt andet udtryk end de engelsksprogede udgivelser. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at der er tale om en helt anden kunstner. Og det er for dovent og for nemt at skrive, at det er Cohen eller Cave og et snert af Jacques Brel på danske læber. For musikken skal stå alene. Hempler er i sin egen og udkommer på helt egne læber.
‘Der er ingenting som den første gang
Hvor forventningerne var store
Der er ingen fløjlshandsker nu
Og ingen kære mor
På den svære toer
På den svære toer‘
(Fra sangen ’Den Svære Toer’)
Hvem er Hempler?
ORD der altid er tvetydige og aldrig entydige. Der er intet givet på forhånd eller ved dørene. Det gælder i særdeleshed ’Ordensduks I Ingenmandsland’. Hvor du i et tværsnit af Hempler HIMSELF aldrig rigtig ved, hvornår han optræder som privat-Claus eller performance-Claus. Hvornår og hvor meget er Hempler King of Slapstick, King of Comedy, den selvudleverende, ærlig musiker i højeste potens eller den selvudslettende beatpoet? Hvor meget er han far med stort F eller den fandenivoldske, forførende partyanimal, der aldrig går hjem? Som han synger:
’Se godt på giraffen mens lamperne blinker
Hvem mon han er hvad mon han vil hvad mon han tænker
Det er mig der er ham der hver eneste aften har stået
Og uddelt reprimander for samtlige fuckups jeg selv har begået’
(Fra sangen ‘Forsanger’)
Han hudfletter rockbranchen med alle dets klassiske klicheer, og sætter sig selv forrest på scenekanten med sin lille popo i den største klaskehøjde. Hempler tager os med bukserne nede, mens han blotter sig et kort blinkende øjeblik. Som han synger:
‘På det dybeste vand
Det uroligste hav
I den mindste båd
Med længst ind til land‘
Alligevel giver han den som ‘Årets Mand’ i bedste Yann Tiersen stil med en snert af fransk chanson og musette:
‘Lad mig være den mand
Der altid giver
En gratis omgang
Af forpligtende løfter og statsgarantier
Ham der befrier
Dig fra kedelige folks røvsyge konsensus
Eller flade kompromiser
Og altid giver
Et lods i røven til korrektheden
Og de bløde værdier
Ham der forfører
Med popmelodier
Og knalder dig hen over køkkenbordet
Med shotsglas der klirrer‘
(Fra sangen ’Årets Mand’)
Her er det excentrikeren der taler. Den melankolske mytoman, der synger i retrospektive linjer med mol under armen på vej op af bagtrappen af lyriske spidsfindigheder. Men Hempler farer ikke vild som en anden baggårdspuma mellem listige barer og skumle bekendtskaber. For mens ’Kuffert Fuld Af Mursten’ var et breakup album er ’Ordensduks I Ingenmandsland’ et kærlighedsalbum til hans kæreste og børn. Weltschmerz er erstattet af Wohlbefinden ved livet.
Ro på!
Der er indfundet sig en ro. Alderen eller det at acceptere livets tilstand, alle de små fine ting i tilværelsen, de små børns gråd og glæder. Det at elske lige det – som er foran dig. Som Hempler synger på ’Skyfri Horisont’:
’For enden af tunnellen
Hvor os to vi er så tæt sammen
At ingen kan komme imellem
Ro på
Aprilhimlen er blå
Som er den noget
Vi næsten kan nå
Hold fast i mig, baby (baby)
Frys billedet, baby (baby)
Og lad det stå (Stå)
Baby (Baby)’
(Fra sangen ’Skyfri Horisont’)
Hempler satte snubletråde og benspænd op for sig selv i arbejdet med det nye album. Sprogligt. Det måtte ikke bare være det samme, de samme depri-sange, som han allerede kunne til fingerspidserne. Ikke en fortyndet toer som et glas whisky med for meget is i. Det er blevet et langt mere nært og nærværende udtryk. En ægte og ærlig kærlighedserklæring til par- og familielivet. Som han så fint og nærmest selvudslettende synger på pladen: ’Jeg elsker dig bedre end mig’.
Fra ‘Kind Of Blue’ till ‘Dark Side Of The Moon’
Musikalsk er der flere højdepunkter på albummet. Fra bangeren ’JuniorSenior’ som en form for konfirmationssang om alt det, den unge skal gøre – præcis som far. Den eftertænksomme ’Forsanger’ og ikke mindst ’Lukket fest’. En smuk og rørende sang med hvad der er blevet kaldt sirenekoret af Simon Lund fra Politiken (sunget af den mandlige producer). En sang som vokser og løfter sig op i de højere luftlag. Det er en forbandet god sang. Og som min medskribent, Lars Markussen, skrev til os på Unoder for nyligt: ´Det er jo Pink Floyd basgange og Waters ville få et føl (eller et får), hvis han lyttede til Hempler´. Det er et nummer – og et album fyldt med humor og selvironi fra en gammel boheméstodder. Og på ’Lukket fest’ får Hempler da også lige til sidst givet en mundtlig olfert til de unge musikalske lømler i rockland:
’Og nedsable de nye plader der udgives
Have bakkenbarter på størrelse med Grundtvigs
Og spørge op mod himmelen, hvad helvede der sker
Fløjlsjakke med lapper på albuen
Parat med en pind ned i myretuen
Og en kæp ind i hjulet på ungdommens idéer
Taktløs, arrogant og belærende
Med fortiden allestedsnærværende
Mens hundene gør og karavanen passerer
Og spurten er gået
Du rykker mod udgangen
Moden i raketfart
Som pilen fra buen
Jeg skifter LP
I sync med humøret
Fra “Kind of blue”
Til “Dark side of the moon”
(Fra sangen ’Lukket Fest’)
Sådan lukker og slukker jeg festen med denne anmeldelse. ’Ordensduks i Ingemandsland’ må kandidere til et af årets bedste albums på danske læber. Og nej. Forhåbentligt skal vi ikke vente syv år igen på poppoetens næste album. Det halve synes at være nok.
