Intens og sitrende stemning i går, d.2. september 2026, da Love Shop traditionen tro, vendte hjem til Vega. Publikum var vidne til sublimt guitarspil fra Rune Kjeldsen, en veloplagt Jens Unmack med glimt i øjet og glemt guld fra bandets dybeste bagkatalog. En mindeværdige aften af melankolsk poppoetiske perler fra det 40-årige unge indierockband.
Af Jon Kiellberg, skribent på Unoder.dk
Vega og Love Shop er som skabt for hinanden, delt lidenskab og passion. Og selvom flere af bandmedlemmerne kommer fra Jylland – så har Love Shop af uransagelige årsager altid kommet hjem til Vega og Vesterbro. De har sågar skrevet en sang om ’Folkets hus’ fra albummet ’Brænder Boksen Med Smukke Ting’:
‘Morgens fester, land af pure guld
Hva’ nu hvis du forlængst er blæst omkuld
Hvis glæder ska’ vi så ku’ holde ved
Hvis mørke skærer lysets stråler ned’‘
Den var dog ikke på aftenens repertoire. Men det var flere deepcuts fra bandets glemte skuffer og B-sider. Ikke mindst den 10 minutter lange, smukke ’Druknet Senegal Vin’ fra selv samme album. Det var aftenens højdepunkt med dets lange instrumentale, musikflader der nærmest tranceagtig transcenderer til noget uforklarligt musikalsk. Dét nummer alene bandt aftenen sammen og byggede bro mellem ’den nye guitarist i klassen’, Rune Kjeldsen, og så arven fra Hilmer Hassig. Som Jens Unmack sang nærmest terapeutisk ud over scenekanten:
’Jeg ved jeg tror jeg så dig
måske en løgn kun min
syner dybt forankret
Druknet Senegal Vin
fra skyggerne i nattog
til Rhinens bred i Mainz
spejder efter Hilmer’
I salen gik der et lille gys og et eftertænksomt øjeblik med den sang. Det gjorde der også med det efterfølgende nummer ’Skandinavisk Lyst’, som også sendte en vemodig tanke til både Henrik og Martin med efternavnet Hall.
’Mørke vejes lys
i aften udenbys
en nat for Henrik hall
en nat med 1000 lys
i aften udenbys’
Uanset alder og kendskab til Love Shop – gjorde det indtryk på alle. Og aftens største applaus og kærlighedserklæring til bandet, der har overlevet alt – men som aldrig er træt og mæt; men har formået at holde sig evig vågen og sulten. Det var endnu en LS-triumf – som måske ikke har lydt mere vital siden Go´ fra 1997. Der brænder en ild og en nerve – som de færreste danske bands formår. Nærmest som om, at LS spiller deres allersidste koncert denne aften. Også denne aften.
For mig personlig, så steg jeg på kærlighedsbutikkens liveoptrædner ved deres gendannelse i 2010. Her vil de hardcore og inkarneret LS-fanboys mene, at jeg gik glip af det meste. OG det har jeg helt sikkert gjort uden at vide det. Det var min første Love Shop koncert. Men Henrik Halls sidste. Jeg er i Vega mange gange om året – og har hørt ufattelig mange koncerter på netop det sted i løbet af de 16 år siden gendannelsen. Men jeg har aldrig oplevet en så intens og rørende koncert siden dengang i 2010. Huset skælvede, gulvet var tæt på at brase sammen. Ekkoet fra de evige klapsalver og den sluttelige silhuet af Halls aura. Det var der, hvor musik blev mere end musik. Nærmest et terapeutisk fællesskab blandt publikum. Mellem os. Hall dødede et par måneder efter den hellige aften i 2010. Og hvorfor så blive ved med at høre LS år efter år i Vega? Måske fordi der er noget, der er større end Vega og Love Shop. Noget der tilsammen er summen af kardemommen, når kunstnere slår musikken an i det historiske hus.
I går (be)viste Love Shop at de stadig sætter alt på højkant, udfordrer sig selv, går planken ud og insisterer på at have NEJ-hatten på, være kompromisløse, konsekvente og aldrig mainstream. Så tys tys. Vi er nogen, som gerne vil have LS for os selv.
Som min søn skrev på en tavle i gymnasiet sidste år – for opmuntrende peptalk til både sig selv og de næste, som skulle gennem eksamens elektriske hegn:
“En fjern og fin musik giver dig alt du aldrig fik”
