Endelig brød solen frem, Alberte Winding skabte fællessang, Carsten Dahl spillede i Brøndby trøje, Pia Olesen Dyhr sang højt og Folkeklubben vendte hjem til elskede Langeland. Mon der findes en særlig NÆR festival-stemning? Det undersøger skribent Jon på anden og sidste dag af året NÆR festival.
Af Jon Kiellberg, skribent på Unoder
Kl. 11.31: Dagen startede som den skal: Det pis….de ned i stænger, blæsten var ikke meget mere gavmild end i går. Men så er vi igang.
Kl. 12.00: Der er med en vis form for rumlen i maven hos jeres udsendte. Fordi Alberte går på scenen nu. Og efter koncerten skal jeg interviewe hende. Jeg har interviewet mange i mit liv…Men lige Alberte har jeg en vis form for ærefrygt overfor. Fordi flere af hendes sange går lige i hjertekuglen. Så jeg er faktisk lidt i tvivl, om jeg overhovedet kan høre hende synge. Men det gør jeg, – narturligvis. Og vi får alle klassikere som ‘Tju Bang Chokolademand, ‘Tænder på et kys’, ‘Fredes sang’ og naturligvis ‘Lyse Nætter’, som bekendt blev kåret til landets bedste sang. Og ja om det var regnen eller sangen – så var der ikke et øje tørt….Det stormede, blæste og regnede. Men de seje langelændere holdt ud og holdt stand.
Kl. 13.05: Hymns from Nineveh spillede eftersigende en så rørende koncert i den propfyldte Kostalden, at publikum nærmest ikke kunne trække vejret. Men de kiggede hinanden dybt i øjnene og åndedrættet blev lidt tungere. HAM kan NÆR godt hyre igen….
Kl. 13.30: Interview med Alberte. Interviewet kan du læse her: Eufori i Albertes melankoli. Det blev en rørende samtale og vi fik begge lidt våde øjne. Til gengæld så klarede det op, og solen brød frem på den smukke Humble himmel over Broløkke gård.
Kl. 16 en halv: Her lander Carsten Dahl, Hanne Boel og hendes mand Søren. Ja ikke i fly. Men i bil. Først får de ikke lov til at parkere. Der er meget at skulle holde styr på for de frivillige p-vagter på NÆR. Men lige der skal Hanne, Claus og Søren nærmest ud på Lars Tyndskids mark, før de kan parkere og gå Broløkke imøde. Vi får dog bilen i bås og gode samtaler om at beholde sin kunstneriske integritet følger med på vejen til kunstner- personalestuen.
Kl. 16.40: Det viser sig, at Carsten Dahl og Hanne Boel giver en helt igennem intenst og meget rørende koncert. Alene fordi Carsten Dahl naturligvis har en diskret Brøndby-trøje på. De spiller blandt andet ‘Into My Arms’ af Nick Cave, ‘Mad World’ med Tears of Fears og Cohen i et væld. Det er rørende og f…..stort. Du kan skrive, sige eller synge meget om Boel. Alt handler om smag. Men hvis der er én, der går i hjertet hos mig og publikum så er det netop BOEL og DAHL.
Kl. 17.55: Ta-da! Så sker det. Offentliggørelse af næste års program. Og sikke en stærk opstilling:
TV-2 • EMMA SEHESTED HØEG • TRINE DYRHOLM • MICHAEL FALCH • BLAUE BLUME •
CLAUS HEMPLER • BARSELONA • SEBASTIAN • SOLEIMA • MATHILDE FALCH •
SIGNE SVENDSEN • RASMUS WALTER • CÆCILIE NORBY • ANNE DORTE MICHELSEN
Det lover SÅ godt. Og måske er det årsagen til, at festivalen formentlig allerede i dag måske bliver udsolgt efter blot 17 sekunder. Ja du hørte rigtigt. 17 sekunder gik der sidste år før posen med billetter var tom.
Kl. deromkring: Efterfulgte Jacob Dinesen og Erik Apollo til stuvende og stående ovationer. Der er bare en kæmpe opbakning til koncerterne her – i mildt sagt hård vind og hårdt vejr. Ja, beklager jeg har skrevet en del om vejret, men det har fyldt en del – og så alligevel ikke!
Kl. 20: Dobbelt Falch. Der er rigtig mange blandt publikum, som netop har set frem til denne dobbelt koncert med Mathilde Falch og Michael Falch, der fortolker hinandens sange. Mathilde har selv sagt i et interview her på Unoder, at det har været rørende at øve op med far: NÅR DEN MUSIKALSKE AKTIVISME BOR I BLODET. Det blev en meget nærværende koncert med indbyggede drillerier, grin og fyldt med livsglæde. Noget der skinner igennem på hele festivalen.
Kl. 22: De er mere end en KLUB. De er også hjemmedrenge – der for en kort stund vender hjem til Fyn. Vi taler naturligvis om Folkeklubben. Bandet der gav 500 koncerter de mindste steder – før de blev folkelige. Mathilde Falch præsenterer dem som et af landets bedste livebands. Og det er ikke helt skævt. I hverfald er det – det helt rigtige band, der lukker og slukker NÆR festivalen. Vi får alle de sange, som gik lige ind i sin tid. Fra ‘Danmarksfilm’, ‘Den sidste superstar’, ‘Flammende hjerter’ og naturligvis deres signatursang ‘Sort tulipan’. Der blev svajet i takt med vinden indtil de sidste toner døde ud.
Hvilke to dage!
Mens publikum stadig klapper, og musikkens toner rinder ud. Står jeg betragtende her, og opsummerer de sidste par døgn for mig selv: Musikken er boblende. Følelsen af Hjerter i brand og fællesskabet er nært. Det er NÆR FESTIVALEN!
