Dorte Falch er visitator for den sociale forening De Vildeste Fugle og en af de drivende kræfter bag NÆR Festivalen sammen med sin bror, Michael Falch og døtrene. Her fortæller Dorte – hvorfor De Vildeste Fugle er livsændrende for mange familier.
AF Jon Meyer Kiellberg, skribent på Unoder
Jon: Jeg kender jo en del til det sociale initiativ De Vildeste Fugle – men det er ikke sikkert, at vores læsere gør. Så hvad står De Vildeste Fugle for?
Dorte: De vildeste Fugle er et socialt initiativ for familier, hvor en forælder har alkoholproblemer, der blev stiftet af min bror, Michael Falch, fordi han en nat drømte en sang. Det er en ret vild historie. Han boede på det tidspunkt på Frederiksberg og vågnede op og havde tekst og musik til ’Den der elsker livet’. Han skyndte sig at optage den. Og så tænkte han, det var lige godt pudsigt – Har jeg stjålet den fra Kim Larsen? Så han ringer til Kim Larsen. Men nej. Han havde ikke planket den fra Kim. Det var hans egen. Michael tænkte så, at den skulle bruges til noget særligt.
Nu er det jo sådan, at vi kommer med en ret tung alkoholbagage i vores familie. Vi er vokset op med alle konsekvenserne af alkohol. Vi har været gennem det hele og det vi kalder voksen-barn problematikken. Der, hvor man udvikler nogle alvorlige og invaliderende senfølgeskader, hvis ikke man får arbejdet med det. Det kommer jo til udtryk i alle de nære relationer. Vi har bare nogle tilknytningsforstyrrelser på en eller anden måde. Det kommer, når man har haft to forældre, der havde et alvorligt alkoholmisbrug. Der var meget drama i vores barndomshjem og vold. Vi udviklede, paradoksalt nok, selv alkoholisme. Michael har været ædru i 24 år, og jeg har været ædru i 23,5 år. Min lillebror har været ædru i 22 år. Og nu, Mathilde har været ædru i 9-10 år.’
Derfor har det hele tiden ligget Michael på sinde på at gøre noget ved den sag – at kunne gøre en forskel for andre ramte familier. Ikke noget med at prædike afholdenhed, men det at gøre en forskel i forhold til det alkoholproblemer. Det er sådan, at hver 6. familie er ramt af et alkoholmisbrug. Så han samlede en del musikere for at indspille sangen ’Den der elsker livet’.
Jon: Hvordan opstod idéen til NÆR festivalen?
Dorte: Jamen, det var jo så Michael der sammen med Hans Thomsen tog initiativ til festivalen og så Lene Dahl, der i dag er ansat på Broløkke Gård, som foreslog at overskuddet kunne gå til De Vildeste Fugle.
Jon: NÆR festivalen bliver jo drevet af frivillige og alt overskud går til De Vildeste Fugle. Hvor mange familier har I kunne hjælpe?
Dorte: Vi har jo fået over en million i overskud de 2 år NÆR har været, som går til de vildeste fugle. Og det har betydet, at vi har kunne sende mange, mange flere i behandling. Det er svært at sige, helt hvor mange. Når én kontakter De Vildeste Fugle har vi en svartid på to timer. Vi vil fandme ikke være det kommunale system. Ingen skal møde ind til en lukket dør. Hvis der kommer en ansøgning om hjælp og det kan der godt komme nu. Det gjorde der sidste år, mens festivalen var i gang. én, der virkelig skulle i døgnbehandling hurtigt. Og så bliver det at gribe folk hurtigt vores første prioritet. Det er mig, som visitator og psykoterapeut, der behandler alle ansøgninger og laver en grundig screening, så vi sikrer at de penge som I folk har hjulpet med at donere, bruges rigtigt og ordentligt. Vi hjælper også de pårørende med specialiseret forløb.
Jon: Hvor mange frivillige skal der til at drøfte en festival? Og hvordan har frivilligheden det på Langeland?
Dorte: Jeg er repræsentant for De Vildeste Fugle, så jeg er ikke så meget inden over festivalen. Men der er i hvert fald 200 frivillige. Frivilligheden har det helt fantastisk på Langeland. Vi synes, det er sindssygt vigtigt at få lokalbefolkningen med, og vi vil gerne være noget, der gør noget godt også for lokalbefolkningen.
Jon: Hvad ser du mest frem til her de næste par dage?
Dorte: Altså, jeg har jo et meget blødt hjerte for Jens Unmack. Det er nok det, jeg ser allermest frem til. Ham og Folkeklubben. Jo, og så Sofie1998! Hende syntes jeg der er lidt spræl i, lidt kækhed og kant. Så det ser jeg også frem til.
En Kommentar